For læsere der ikke er bekendt med historien om mordet på John F. Kennedy, kommer et lille resumé her. Jeg gengiver her så “neutralt” som muligt de dele af historien, som der er konsensus om. Primære kilder til teksten er foruden Warren-rapporten også Vincent Bugliosi: Reclaiming History og William Manchester: En præsidents død.

***

I 1960 bliver den unge demokratiske senator John Fitzgerald Kennedy valgt til USAs 35. præsident. Den kun 43-årige Kennedy er fra en meget rig katolsk familie i Boston, og slår knebent rivalen, tidligere vicepræsident Richard Nixon.

I 1963 er Kennedys popularitet imidlertid blevet høj, og han begynder at forberede sig på genvalg i 1964. Een af “problemstaterne” for ham er Texas, hvor befolkningen er overvejende konservativt indstillet. Det bliver derfor besluttet at han skal besøge staten i november 1963, for at øge populariteten, rejse penge til valget og desuden få rivaliserende grupper i det Demokratiske Parti til at enes.

Besøget er et to-dages besøg og dagen før mordet – den 21. november – kører præsidenten i åben motorkortege gennem byerne Houston og San Antonio. Han bliver ledsaget af sin smukke kone, First Lady Jaqueline Kennedy, og af Texas’ guvernør John Connally og dennes hustru.

Dagen efter ankommer de med præsidentflyet til Love Field lufthavnen i Dallas omkring kl. 11.40. De sætter sig ind i præsidentlimousinen, der var uden tag, fordi det var blevet fint vejr med solskin.

kl.12.30 er de næsten igennem Dallas by. Der mangler kun et skarpt 120 grader sving til Elm Street, herefter en kort tur gennem et parkområde ved navn Dealey Plaza, hvorefter motorvejen vil føre dem til Trade Mart, hvor Kennedy vil holde tale ved et stort frokostarrangement.

Da de kører ned ad Elm Street, lyder der pludselig et højt knald. Flere tror at nogen har smidt fyrværkeri mod kortegen, eller det måske er et udstødningsknald fra en motorcykel. Det lyder endnu et knald. Og sekunder efter endnu et. Det bliver klart for Secret Service at det er geværskud, og at præsidenten er ramt. Ved det sidste skud eksploderer præsidentens hoved nærmest i en sky af blod. Jackie kravler  i panik ud på bagklappen af den store vogn. Secret Service agent Clinton Hill (også kendt som Clint Hill) formår at hoppe op på bagklappen inden bilen accelererer for voldsomt, og får hende gennet ned på bagsædet igen.

Bilen raser med voldsom fart ned ad motorvejen, og følger politimotorcyklerne til Parkland Hospital, der ligger ca. 5 minutter væk. Lægerne kæmper for at redde præsidentens liv. Da han kommer på operationsbordet, ser de at han har et hul i halsen. Det ligner et indgangs-skudsår? Lægerne undersøger det ikke nærmere, for dem gælder det om at redde præsidentens liv, og lægen dr. Malcolm Perry udvider med en skalpel hullet i halsen så han kan foretage en såkaldt tracheotomi. Det består i at skære et lille hul i halsen, føre en gummi slange ned i luftrøret, så patienten kan trække vejen. Man gør det på mistanke om at luftvejene er blokerede.

Ud over såret i halsen har præsidenten et gabende hul i højre side af hovedet. Han har mistet meget blod. Der vil senere komme diskussion blandt personalet på Parkland om præcis hvor dette sår i hovedet var. Man kæmper med livreddende førstehjælp i ca. 20 minutter. I de sidste minutter står der hele 14 læger omkring operationsbordet.

Al indsats er forgæves. John Kennedy erklæres død kl. 13.00.

John Connally er også blevet ramt af skud. Han er kun svagt ved bevidsthed og har flere sår på kroppen. Men det lykkes at stabilisere hans tilstand nok til en operation. Connally formår  lige akkurat at overleve. Han vil vågne op nogle timer senere.

Mens præsidentkortegen er styrtet til Parkland Hospital, er der kaos på Dealey Plaza. Der er forvirring blandt vidnerne om hvor skuddene kom fra. Nogle mener at de kom fra en bygning på hjørnet af Elm og Houston – Texas School Book Depository Building. Andre at de kom fra et græsklædt område ved siden af bogdepotet ca. 100 meter længere henne ad Elm Street. Dette område er kendt som Grassy Knoll, og nogle betjente løber hurtigt op for at afsøge området. De får følgeskab af tilskuere, men man finder intet. I mellemtiden har andre betjente talt med vidner der har set et geværløb i et vindue af bogdepotet. Een af dem er den 15-årige sorte dreng Amos Euins, og han fortæller en betjent at han har set en sort pibe (geværløb) stikke ud af eet af vinduerne

 Man får efterhånden oplysninger nok til at koncentrere sig om bogdepotet, og bygningen bliver omringet omkring kl.13.36.

Secret Service opdager at en mand ved navn Abraham Zapruder har filmet mordet på JFK. De får kopier af hans film.

Får sekunder efter at skuddene lød er en motorcykelbetjent ved navn Marrion L. Baker stoppet op ved bogdepotet og er løbet derind med sin revolver trukket. Han har set duer lette fra taget af bygningen da det første skud faldt, og tænker at morderen er oppe på taget af bogdepotet. Elevatoren er for langsom så Baker får fat i driftsleder Roy Truly, som viser ham trappen. Truly løber bagefter betjenten.

Da Baker når op på 2. sal kan han i et kort øjeblik skimte ryggen af en mand igennem glasvinduet i døren. Manden er på vej ind i kantinen på 2. sal. Baker løber ind i kantinen og råber ham an. Da Truly bekræfter at det er en ansat, løber de videre op ad trappen, op på taget. Da de kommer op på taget bliver Baker klar over at det er en nitte. Der er ingen at se, og rækværket er så højt at det ville blive temmelig akavet (nærmest umuligt) at skulle sigte med en riffel derfra.

Manden som de antastede på 2.sal er Lee Harvey Oswald, en 24-årig tidligere marineinfanterist som har arbejdet på depotet i halvanden måned. Han ses et minut senere, kl. ca. 12.32 af en sekretær på 1.sal. Derefter er han væk. Da der er navnetælling en halv time senere, er han der ikke.

Kort efter sker en ny katastrofe i byen. Politibetjent J.D. Tippit er på en enmands-patrulje i området Oak Cliff i Dallas. Kl. 13.12 (cirka) skydes han ned af en mand på hjørnet af 10.gade og Patton. Flere vidner ser manden. 2 ser selve mordet. Endnu et vidne dukker op 15 år senere.

Politiet i Dallas har nu to mord at forholde sig til, og leder febrilsk efter i første omgang Tippits morder. Kl. 12.45 har politiradioen udsendt et signalement af Kennedys formodede morder. En tilskuer ved navn Howard Brennan har fået en god observation af manden der skød fra vinduet på 5.sal i bogdepotet. En slank hvid mand omkring de 30, i lyst tøj.

Politifolk er nu ved at afsøge bogdepotet og på 5.sal, ved det vindue flere vidner har set et geværløb stikke ud af, finder man noget der ligner en snigskytterede. Tre tomme patronhylstre ligger på gulvet ved siden af.

Kort efter finder betjentene Weitzman og Boone et gevær som er stukket ned mellem nogle kasser. Man tillkalder en kriminaltekniker som forsigtigt tager det op. Betjentenes første vurdering er at det er en riffel med cylinderlås. Den omtales af nogen som en Mauser.

Kl. 13.26 udsender man en beskrivelse af Tippits morder, baseret på vidneudsagn. Den ligner den første ret meget. En tynd mand omkring 30, 170 cm høj, hvid og med lys jakke.

Kl. 13.36 spotter skotøjshandler Johnny Calvin Brewer på Jefferson Boulevard en mystisk mand. Han er svedig, nervøs og virker som om han prøver at gemme sig for de politibiler der ofte kører forbi med sirener. Brewer sniger sig efter manden. Denne går ind i Texas Theatre biografen uden at betale for en billet. Brewer alarmerer billetdamen, der var fraværende et øjeblik. De ringer til politiet.

kl. 13.50 anråbes manden i salen af betjent M.N. MacDonald. Manden slår ud efter MacDonald og trækker en pistol. Han kommer i slagsmål med flere betjente og overmandes. Da de kører afsted med ham, nægter han at svare på spørgsmål. Tegnebogen afslører to ID-kort. Det ene lyder navnet Lee Harvey Oswald. Det andet lyder navnet A.J. Hidell.

På politistationen bliver det snart klart for politiet at Oswald ikke bare er mistænkt for Tippit-mordet, men også er den mand man leder efter som Kennedys formodede morder. Han afhøres, men nægter sig skyldig i begge mord. Beklageligvis optages afhøringerne ikke på bånd. Oswald anklages for mordet på betjent J.D. Tippit.

I mellemtiden udspiller sig et drama på Parkland Hospital. Secret Service vil have vicepræsident Lyndon Johnson, som jo nu er fungerende præsident, væk fra Dallas omgående. Men for ikke at ligne en kujon, der stikker af fra den grædende enke, insisterer han på at Jackie skal ledsage ham. Men hun vil ikke forlade Parkland uden sin mands lig. Så får vi balladen. Dallas myndighederne har ansvaret for mordopklaringen og forventer at præsidenten bliver obduceret på Parkland, af den lokale retsmediciner dr. Earl Rose. Da Secret Service og Kennedys nærmeste rådgivere gør klar til at bringe kisten (som de har bestilt hos en lokal bedemand i hast) ombord på Air Force One, spærrer Earl Rose vejen. Han har faktisk retten på sin side. På det tidspunkt er mord på en præsident ikke en føderal forbrydelse, så ifølge loven skal de lokale myndigheder behandle sagen. Man diskuterer højlydt, og det ender med at Secret Service og rådgiverne nærmest tromler Dallas-folkene ned da de forcerer sig vej ud af hospitalet.

Da JFKs lig er om bord på Air Force One, bliver Johnson hastig sværget ind som USA’s 36. præsident af den tilkaldte dommer Sarah T. Hughes. Det er første og indtil videre eneste gang at en amerikansk præsident er sværget ind af en kvindelig dommer.

Han har bedt den knuste enke Jackie Kennedy om at stå ved hans side.

Herefter letter flyet med kurs mod Washington.

Kennedy bliver obduceret over ca. 4 timer på Flådens militærhospital Bethesda i Washington D.C. De tre læger dr. Humes, Boswell og Finck konkluderer at skuddet i hovedet var dræbende og kom oppefra og bagfra. De finder et indgangssår på Kennedys ryg, helt oppe ved hans nakke og skuldermuskel. De kan ikke forstå hvor kuglen er blevet af? Røntgenfotos viser at der ingen kugle er i hans krop. Først dagen efter taler Humes i telefon med dr. Perry fra Parkland og opdager at snittet fra tracheotomien dækker over et skudhul. Humes konkluderer at kuglen ramte i nakken og derefter fortsatte ud gennem halsen.

Oswald bliver afhørt flere gange, og en række vidner fra Tippit-mordet udpeger ham som den mand de så. Ved midnatstid den. 22. november anklages han tillige for mordet på USAs præsident. Eftersøgninger af hans logi på 1026 North Beckley er foretaget. Oswald er blevet uvenner med sin russiske kone Marina, som derfor bor for sig selv i bydelen Irving, sammen med parrets to børn. Hun bor gratis hos en venlig kvækerkone ved navn Ruth Paine, mod til gengæld at undervise Ruth i russisk.

En eftersøgning af Ruth Paines garage næste dag afslører flere af Oswalds effekter. Man finder blandt andet en række fotos af Oswald der poserer med et gevær og kommunistiske aviser. Oswald er en forunderlig og mystisk skikkelse. Han er ivrig marxist og hoppede i 1959 af til Sovjet, indtil han i 1962 valgte frivilligt at vende tilbage til USA. Dermed har han en kobling til USAs ærkefjende.

Dallas Politi fortæller at man har identificeret det formodede mordvåben som en italiensk Mannlicher-Carcano fra 2.verdenskrig. FBI har sporet våbenet til Lee Harvey Oswald.

Den 24.november skal Oswald overføres fra politistationen til fængslet. Overflytningen er annonceret på forhånd til pressen, der møder talstærkt op. Men i politiets bilkælder, da Oswald bliver ledsaget hen til en ventende politibil, bliver han skudt ned på klods hold. Morderen er en lokal 52-årig natklubejer ved navn Jack Ruby. Ruby overmandes og Oswald køres i ambulance til Parkland Hospital. Han er ramt i maven og kuglen har skadet flere vitale organer. Lægerne må trods en stor indsats til sidst opgive. Lee Harvey Oswald erklæres død kl. 13.07.

Den 25.november begraves John F. Kennedy på Arlington kirkegård i Washington. 250.000 defilerer forinden forbi Capitol Hill.

Efterspil

Få dage efter mordet udpeger præsident Johnson en kommission som officielt skal kulegrave omstændighederne for mordet. Han udpeger højesteretsommer Earl Warren som leder, og en række republikanske og demokratiske senatorer, samt tidligere regeringsfolk træder ind i en 7-mands kommission. Den får hjælp af en arbejdsgruppe af advokater og sekretærer, samt FBI, Secret Service og CIA. Kommissionen bliver kendt under navnet Warren-kommissionen.

Efter 10 måneders efterforskning udsendes Warren-rapporten, der fastslår at Oswald er morderen, og at man ikke har kunnet finde nogen tegn på at andre har været indblandet.

Ruby dømmes til døden for mordet på Oswald, men han appellerer og får en ny retssag. Han dør af cancer i 1967, inden dommen kan afsiges.

Allerede mens Warren-kommissionen efterforsker mordet, udvikles rygter om et komplot mod Kennedy. To bøger skrevet af henholdsvis Thomas Buchanan og Joachim Joesten, argumenterer for en konspiration der har brugt Oswald som syndebuk.

Da Warren-rapporten udkommer, er der fra pressens side – selv fra medier der normalt er meget regeringskritiske – udbredt ros til rapporten, for dens grundighed og klarhed. Et flertal af befolkningen har tillid til afgørelsens rigtighed. Bogen bliver en bestseller, og følges af udgivelsen af 26 bind med høringer og bilag. Der er dog en stor mængde data som forbliver hemmeligstemplede, og som først kan frigives i 2039.

I 1966-67 skifter stemningen, dels efter en række kritiske artikler i pressen, dels efter udsendelse af en række stærkt kritiske bøger. De to mest populære i 1966 er advokat Mark Lanes bog Rush to Judgement (udgivet på dansk som Sortbogen om Kennedymordet), og forskeren Edward Jay Epsteins Inquest. Året efter følger blandt mange andre  husmoderen Sylvia Meaghers monumentale Accessories after the Fact (“Medløbere“) og filosofiprofessor Josiah Thompsons Six seconds  in Dallas. Kritikerne peger på fejl og mangler i rapporten, og hævder der er tegn på flere skytter på Dealey Plaza, tegn som kommissionen har overset eller ignoreret.

Især kritiserer man kommissionens Single Bullet Theory. Den hævder at kuglen der fløj gennem Kennedys hals, fløj videre og ramte Connally i ryggen, for til sidst at dukke op på en båre på Parkland, uden at se særlig medtaget ud. Kuglen døbes af kritikerne sarkastisk som The Magic Bullet.

Kommissionen forsvares af enkelte forfattere og journalister, men strømmen af kritiske bøger er større.

I 1967 annoncerer statsadvokaten for New Orleans, Jim Garrison, at han har løst gåden om mordet. Garrison hævder at en konspiration med regeringsbånd, med base i New Orleans, har udtænkt mordet med Oswald som syndebuk. Garrison anklager den lokale forretningsmand Clay Shaw for meddelagtighed i mordet. I 1969, efter en lang kontroversiel retssag, frikendes Shaw på grund af manglende beviser. Garrisons anden hovedmistænkte David Ferrie, er afgået ved døden inden retssagen kom igang.

Kritikken forstummer en stund, primært på grund af pressens skarpe kritik af Garrison. Den blusser dog hurtigt op igen, og i starten af 70’erne udsendes spillefilm som Executive Action, med et budskab om konspiration og lusk i JFK-sagen. Andre bøger med samme tema som Rush to Judgement udsendes. I 1975 vises Zapruder-filmen for første gang på amerikansk TV, og mange amerikanere chokeres af billederne. Det ripper igen op i sagen, især fordi det forekommer mange at præsidenten reagerer på et skud forfra?

I 1977 beslutter Repræsentanternes Hus at der nu er så stor tvivl om det hele, at en ny undersøgelse bør foretages. Man nedsætter en komite – House Select Comittee on Assassinations – forkortet HSCA – som skal kulegrave mordet på JFK. Ved samme lejlighed vil man også undersøge anklagerne om konspiration vedr. mordet på Martin Luther King i 1968.

I 1979 fremfører komiteen sin rapport. Rapporten bekræfter at Oswald er morderen, og afkræfter mange argumenter for en konspiration. Men komiteen konkluderer samtidig – med et nyt argument – at Oswald ikke var alene. En analyse af en lydoptagelse fra en politimotorcykel er ifølge HSCA bevis på endnu en skytte på Græshøjen. Omfanget af konspirationen, samt hvem der foruden Oswald var med, kan komiteen ikke afklare. Man mistænker dog uregerlige elementer i mafiaen for at stå bag.

HSCA anbefaler justitsministeriet at undersøge mordet påny. Ministeriet beder et panel af lyd-eksperter fra forskellige universiteter om at granske lydanalysen fra Dealey Plaza. I 1982 udtaler panelet at analysen er “stærkt fejlbehæftet” og afviser at den er et bevis for en anden skytte. Da lydanalysen strengt taget var HSCAs eneste bevis for en konspiration, vurderer ministeriet at der ikke er grundlag for at genåbne sagen.

Op igennem 80’erne kommer flere bøger som er stærkt kritiske overfor Warren-kommissionens afgørelser. Et eksempel er Jim Marrs’ Crossfire fra 1989. Denne bog bliver sammen med Jim Garrisons erindringer grundlag for en 1991 Hollywood storfilm af Oliver Stone: JFK. Den kontroversielle film forfægter et pro-konspirationssynspunkt. Et stort flertal af befolkningerne i USA og Europa mener nu at en konspiration stod bag mordet. Som følge af debatten omkring JFK, beslutter Kongressen at udforme en lov der fremskynder frigivelsen af de dokumenter der ellers skulle forblive bag lås og slå indtil 2039. I løbet af 90’erne frigives millionvis af dokumenter der granskes af efterforskere. De sidste er sat til at frigives i 2017, året hvor John F. Kennedy ville være fyldt 100 år.